Skull-smykker er populære

Smykkemoden skifter ofte. Der skal ikke meget til, før et bestemt smykke pludselig bliver rasende populært i hele verden. Det sker oftest, når en bestemt kendis – fx David Beckham, André 3000 eller Kanye West – ifører sig et givent smykke. Men uanset hvad, så starter succesen altid hos designeren. Sådan er det også med de såkaldte skull-smykker, som er et stort hit lige nu. Det er i hvert fald svært at finde en international modeblog, hvor skull-ringene ikke bliver omtalt i rosende vendinger

skullsmykker

Skull-smykkernes popularitet kan spores langt tilbage i tiden. Skull er det engelske ord for dødningehoved, og det er da også typisk dødningehoveder i forskellige former, der pryder skull-smykkerne. Men hvor dødningehoveder før var noget, de fleste forbandt med pirater, er de i dag brugt vidt og bredt i modeuniverset. I forhold til smykkeverdenen kom dødningehovedernes gennembrud, da designeren Alexander McQueen begyndte at inkludere dem i sine designs. Siden er mange smykkeproducenter gået den nu afdøde britiske designer i bedene med nye, flotte og inspirerende fortolkninger.

Køb skull-ringe på nettet
Et dødningehoved symboliserer ikke død og ødelæggelse, når vi taller skull-smykker. De symboliserer snarere et maskulint udtryk, og faktisk er det overraskende nok pigerne, der er vilde med især skull-ringene. En skull-ring er et meget rockstjerneagtigt smykke, som også signalerer, at bæreren ikke er bange for at eksperimentere med utraditionelle accessories. Hvis du er pige, kan et skull-smykke give maskulint modspil til din ellers feminine stil. Det er for eksempel ikke usædvanligt, at modeaficionados kombinerer skull-smykker med ultrafeminin beklædning som for eksempel kjoler.

For mænd kan skull-smykker også gå. Især hvis du har ambitioner om at ligne en rockstjerne, når du er i byen i weekenden. Et skull-smykke kan for eksempel kombineres med et læderarmbånd og et stort, flot ur, hvis du gerne vil køre kendislooket helt ud.

Du kan spare mange penge, hvis du køber dine skull-smykker på nettet. Men det er vigtigt, at du ser dig for, så du ikke ender med at lægge dine penge i en svindelvirksomhed. Hold altid øje med e-mærket, når du handler i danske smykkebutikker. Når du ser e-mærket, kan du være sikker på, at butikken lever op til en række kvalitetskrav. Det er desuden altid en god idé at slå webshoppen op på Trustpilot.dk, hvor du kan læse mere om, hvad andre danskere har af erfaringer med den pågældende smykkebutik.