Smykkemoden skifter ofte. Der skal ikke meget til, før et bestemt smykke pludselig bliver rasende populært i hele verden. Det sker oftest, når en bestemt kendis – fx David Beckham, André 3000 eller Kanye West – ifører sig et givent smykke. Men uanset hvad, så starter succesen altid hos designeren. Sådan er det også med de såkaldte skull-smykker, som er et stort hit lige nu. Det er i hvert fald svært at finde en international modeblog, hvor skull-ringene ikke bliver omtalt i rosende vendinger

Skull-smykkernes popularitet kan spores langt tilbage i tiden. Skull er det engelske ord for dødningehoved, og det er da også typisk dødningehoveder i forskellige former, der pryder skull-smykkerne. Men hvor dødningehoveder før var noget, de fleste forbandt med pirater, er de i dag brugt vidt og bredt i modeuniverset. I forhold til smykkeverdenen kom dødningehovedernes gennembrud, da designeren Alexander McQueen begyndte at inkludere dem i sine designs. Siden er mange smykkeproducenter gået den nu afdøde britiske designer i bedene med nye, flotte og inspirerende fortolkninger. Continue reading Skull-smykker er populære